Søg
Close this search box.
AFS Alumni DK er en alumne organisation af tidligere AFS udvekslingsstudenter, AFS gæstelærere, tidligere AFS værtsfamilier eller andre, som i årenes løb fra 1950 til nu på forskellig vis har været en del af AFS. Foreningen blev stiftet den 8. oktober 2002 og afholdt 10-års jubilæum i oktober 2012. Læs AFS Munin Jubilæumsskrift 2002-2012 og Flyer AFS Alumni, Paris 2014.

Seneste bestyrelsesmøde:  12. februar 2024

Kommende aktiviteter 2024

Dansk Flygtningehjælp

OBS ny dato! Mandag den 8. april 2024 kl. 19.30 -21.30 hos DRC Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 3., København

Charlotte Slente ’85 Mexico, Generalsekretær ved Dansk Flygtningehjælp tager i mod.

Tilmelding senest d. 27. marts 2024 her 

 

’Stå til søs med AFS’… havnerundfart efterfulgt af  mulighed for frokost på Refshaleøen..

Lørdag den 25. maj 2024 kl. 12- 13  
Carsten Buhl ’84, Venezuela 

Tilmelding senest 24. april  her

Cirkusrevyen

Torsdag den 22. august 2024 kl. 18-23. Tilmelding senest d. 10 marts

Årgangsjubilæet

Lørdag den 26. oktober kl. 12 – 16 på Restaurant Kastrup Strandpark

Rejsebrev modtaget fra Angelica

Besøg i Vor Frue Kirke/Domkirken, København, 31. januar 2024

Vores vært denne gang var sognepræst gennem 15 år Eva-Maria Schwarz ’82 USA. En inspirerende formidler som tog imod vores gruppe på denne blæsende sidste dag i januar.

Eva-Maria introducerede os til kirkens historie, fra den første kirke stod klar til indvielse omkring 1200 og frem til den nuværende fjerde kirkebygning, opført i klassicistisk stil under ledelse af arkitekten C.F. Hansen. I slutningen af besøget kom vi en tur i kælderen under kirken, hvor vi kunne se ruinerne af den gotiske Maria-kirke fra 1320. Spændende at stå på det, der svarede til gadeniveauet i København for 700 år siden.

Vi gik rundt i kirken og fik beskrevet Bertil Thorvaldsens arbejde med udsmykningen af kirken, fra hans berømte og meget kopierede Kristusfigur til de 12 disciple, der står på hver side i kirkeskibet.

I løbet af besøget fortalte Eva-Maria meget engageret og ikke uden humor om kirkens arbejde, som besår af meget mere end den traditionelle Højmesse om søndagen og de kendte kirkelige handlinger. Således gør kirken meget for byens hjemløse, som alle hører til denne kirke. Der er tilknyttet en socialrådgiver, og kirken har et værested på Nørrebro, hvor mange dagligt får et måltid mad og mulighed for hjælp eller en samtale.

Interessant var det også, at der er ganske få begravelser i kirkerne i Indre By. Der er ingen plejehjem og der bor ikke mange gamle. Det betyder ikke at kirkens personale ligger på den lade side, meget tyder på at man lader sig inspirere af andres initiativer eller at der er rum for at tage egne ideer op til afprøvelse.

Musikken er også vigtig i Domkirken, som ofte afholder koncerter, se: Koncerter | Vor Frue Kirke – Københavns Domkirke, og fra øverste pulpitur lyder stemmerne fra Københavns Drengekor, der har haft fast plads i kirken siden 1959 til korkoncerter fredag aften i sæsonen samt ved højmesserne og ved vesperne.

Eva-Marias eget ”speciale” er de sorggrupper, som har været i gang på hendes initiativ i 12 år. Dertil afholder kirken Sorg-gudstjenester en gang om måneden. Succesen med dette har Eva-Maria nu videreført til et nyt niveau, hvor de, der bliver tilbudt en sorggruppe har været udsat for alvorlige hændelser som mord, ulykker eller voldsomme dødsfald.

Til sidst bød Eva-Maria på kaffe/te og brød.

Vi siger tak til Eva-Maria og håber på at få mulighed for et besøg i tårnet, noget vi ikke nåede denne gang.

20240131 185134

Kirsten Pruzan Mikkelsen 23Rapport fra Årgangsjubilæum 2023 (28. okt)

Kirsten Pruzan Mikkelsen ’63 skriver: ”Fint arrangement, skønne mennesker og lidt af den gamle AFS-spirit. Pludselig var man 17 år igen!”. Det var en hyggelig eftermiddag, hvor mange minder blev genopfrisket, og alle bidrog til at gøre dagen festlig.

Kirstens stemningsrapport samt billeder fra dagen finder du her.

Vi gentager succesen den 26. oktober 2024, hvor alle er meget velkomne til at deltage sammen med jubilarerne fra årgangene ’64, ’74, ’84, ’94, ’99, ’04 og ’14. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Hvis I kender nogen fra disse årgange eller andre, som måske vil være interesserede i at deltage, må I meget gerne gøre dem opmærksomme på arrangementet.

Vi håber, at du har lyst til at deltage i nogle af vores arrangementer i det kommende år. Datoerne for  arrangementer finder du  øverst på denne side.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Foreningens hjemmeside er blevet piftet op

Hjemmesiden blev startet i 2013 og er i 2023 blevet afløst af et nyt layout. Indholdet er det samme!

Hvilken opgave løser vores hjemmeside?

  • ·  Synliggør foreningen
  • ·  Er opslagstavle for:

o Hvem er foreningen? Historie, vedtægter, bestyrelse, kontingentsatser, referater fra årsmøder og generalforsamlinger

o Kommende medlemsaktiviteter og referater fra afholdte aktiviteter

o Rejserapporter fra stipendiemodtagere

o Modtagere Jubilæumslegatet

Hvad er nyt?
Der er nu mulighed for at bruge søgeord, når du vil finde noget på hjemmesiden. Der er også tilføjet mulighed for at skrive til foreningen direkte fra hjemmesiden. Prøv at finde det ved hjælp af søgefunktionen (luppen øverst, til højre). Prøv også at finde nogle få andre ting efter eget ønske (eksempel: Årgangsjubilæum).

Du kommer som hidtil til hjemmesiden på www.afsalumni.dk