Årgangsjubilæum 2017

 
 
 
 
 
 
 
 
Dagen bekræftede, hvor privilegerede vi havde været

Af Peter Zeuthen ’67, AFS 50 års jubilar
Vi kom fra alle verdenshjørner for at gense og genopleve hinanden 50 år efter vort livs store oplevelse.

Der blev kigget godt på navneskiltene, smilet og givet mange gensynskram og -klap på skulderen ved den flotte frokostfest

Her var vi efter så mange år igen sammen -vi kom fra meget forskellig hjemlig baggrund, blev stuvet ombord i et traditionsrigt AFS-skib ganske langt fra Danmark, og i 10 dage var vi det danske AFS 1966-67 hold.

Minderne om overfarten kom op til overfladen under den livlige snak omkring jubilæumsbordene, og vi havde alle vidt forskellige oplevelser “ovre i Amerika”.
Året efter blev venskaber skabt og genopfrisket på hjemrejsen, og mange har vi ikke set hinanden i 50 år, men vi følte alle, at vi havde noget stort til fælles.

Alle var enig i, at det var vort livs store oplevelse og én, som har præget os for livet, og hvor den enkeltes udvikling var med til at forme det videre liv.

Visse hærdede 50-årsjubilarer fortsatte samværet til sidst på aftenen, hvor vi skiltes, gik hver til sit og var en god oplevelse rigere.
Ses vi mon igen? Ja, hvis vi står ved vor snak, om at ses igen om et par år, så ses vi igen.

Vor korte dag sammen bekræftede, hvor privilegerede vi havde været, hvor meget vor fælles oplevelse dengang stadigt binder os, vore familier og ungdomsvenner I Amerika sammen trods vore vidt forskellige livsbaner, og vi har gjort – og gør fortsat – vort til at efterleve AFS-mottoet fra dengang:

Walk together, talk together,
all ye peoples of the earth;
then and only then
shall ye have peace.”

 
 
Festtalerne

 

 

 

 
 
 

 
Intet er skørt eller forkert Det er bare anderledes

Af Bende Gronemann ’77

AFS har på flere måder bragt min familie og mig mange fantastiske og uforglemmelige oplevelser.
Jeg er selv årgang ’77, begge døtre har været AFS udvekslingsstudenter i hhv. ’99 og’03, og vi var værtsfamilie i 2003 for en ung brasilianer.

Jeg har i flere perioder været aktiv i AFS, så der skulle ingen tænkepause til, da jeg en aften blev kontaktet, om jeg havde lyst til at deltage i AFS Alumni jubilæumsarrangementet?
Desværre var der kun tre deltagere fra årgang 1977. Jeg var spændt på, om jeg kendte de to andre fra mit hold, men det gjorde jeg ikke. Dette betød egentlig ikke så meget.

Den helt specielle AFS – ånd (en naturlig nysgerrighed og interesse) tog hurtigt over. Vi udvekslede på skift oplevelser fra vores AFS ophold. Mange af vores oplevelser var ens (homecoming, Prom, etc.), men der var også forskelle. Andre ting var helt glemt og blev først husket, da emnet tilfældigt blev bragt på banen: Vores fælles modstand mod at barbere ben, gå med bh, date m.m.

Medens vi spiste brunch fortalte 4 andre jubilarer om deres år som udvekslingsstudent: 4 meget forskellige historier, hvor 3 havde været i USA og én i Letland. Deres fortællinger var spændende, sjove og til tider rørende, men også med alvor. Et udvekslingsår rummer jo mange forskellige facetter.

Jeg hæftede mig bl.a. ved, at enkelte fortalte, at deres AFS ophold havde lært dem, at intet er skørt/forkert. Det er bare anderledes. Denne tilgang til livet, tror jeg mange AFSere har. Uanset hvor “uproblematisk” et AFS – ophold er, så er der flere følelsesmæssige ting, som kendetegner et udvekslingsforløb. For mit eget vedkommende blev jeg – især i starten af mit ophold – overvældet af en følelse af ’ensomhed’ – en helt ukendt oplevelse. Et udvekslingsår kan således også give “hår på brystet” og en robusthed, som man har stor gavn af hele livet.
Pludselig var de tre timer gået. Tiden var fløjet af sted. Det havde været et hyggeligt arrangement, som efterfølgende gav anledning til mange refleksioner over, hvilken betydning et AFS udvekslingsår kan have.
 
 
 
Ryndam-evaluation 1967

Af Ivar Schacke ’58.
Medlem af komite Østerbro og bestyrelsen, var tidligere i år chaperone for ’67 WP-erne, på deres tur hjem over Atlanten i dagene 22. juli – 1. august. Læs Ivars evaluering her
 
 
 
 
 
 

Remember to give as well as to take

Kirsten M. Anttila sluttede sin velkomst til jubilarerne ved AFS Alumni DKs årgangsjubilæum 28.10.2017 med at citere afslutningen på Stephen Galattis nyhedsbrev til AFS stipendiaterne i USA, september 1955.