Søg
Close this search box.

Besøg hos Raoul Wallenberg Instituttet, Lund 22

Morten Kjærum

Efter mange forsøg lykkedes det at få en aftalte i stand med Morten Kjærum’75. som den 1. juni tog imod på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund. Her fortalte han os om sit arbejde med menneskerettigheder og vejen dertil, hvor bl.a. hans AFS-ophold med besøg i en inuitsamfund har haft betydning.

Morten har arbejdet i Center for Menneskerettigheder i Danmark, i EU’s agentur for grundlæggende rettigheder og nu på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund. Arbejdet har udviklet sig fra at være med menneskerettigheder på det overordnede plan i form af evidensbaseret menneskerettighedsrådgivning til EU til nu, hvor Raoul Wallenberg Instituttet bl.a. arbejder med implementering af menneskerettigheder i det nære. F.eks i Lund, som er første menneskerettighedsby i Norden eller på et hospital i Göteborg, hvor menneskerettighedstilgangen blev brugt ved gennemgang af producerer og arbejdsgange.

Morten Kjærum og Kirsten M. Anttila

Raoul Wallenberg Instituttet har regionale kontorer i Stockholm, Nairobi, Harare, Jakarta, Beijing og Phnom Pen og er medarrangør af en verdens konference med FN i Sydkorea hvert år.

Det var et par rigtig spændende timer.

 

Onsdag den 1. juni kl. 13.30 – 15.30.

Morten Kjærum’75 tager imod os på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund. Instituttet arbejder globalt med flere fokusområder inden for sit arbejde med menneskerettigheder, såsom miljø og klimaændringer inkluderende samfund, økonomisk globalisering og menneskerettigheder, m.m.

“Der er et presserende behov for at udvikle samfund, der omfatter mangfoldighed og pluralisme i lyset af de mange dybe strukturelle uligheder og udstødelse, der fortsætter i lande og regioner over hele verden.” – Morten Kjærum, direktør for Raoul Wallenberg Institute.


Morten Kjærum har tidligere været direktør for Institut for menneskerettigheder og for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder.


Du kan læse mere om Mortens AFS år i Jubilæumsskriftet AFS i Danmark 1957-2002

Morten er ligeledes omtalt i AFS Internationals AFS Alumni under overskriften:
A Community of Active Global Citizens.


Instituttet ligger på Stora Gråbrödersgatan 17, 22105 Lund. Der kører tre tog i timen fra Kbh H til Lund på minuttallet 07 27 47, og rejsen tager ca. 1 time. Pris 218 t/r. Rejsekort kan ikke benyttes. Der er 5 minutters gang fra Lund Central station.


Læs mere om Raoul Wallenberg Instituttet